Konstutställning "Det kalla ögat" Tyskland på 20-talet. Loisiana 2022-12-30

Idag blev det utflykt till konstmuseet Louisiana i Humlebaek. Ett besök som var planerat sedan länge. Först lunchade jag på mysiga Gl. Humlebaek Kro, med smørrebrød, öl och snaps. Väldigt trevligt. 

Sedan var det då dags för utställningen "Det kalla ögat" som handlar om konsten under Weimarrepubliken (1919-1933). Det var väldigt mycket folk denna dag, vilket gjorde att det blev ganska trångt kring målningarna. 

Utställningen är väldigt trevlig och fin, ambitiös och saklig. Den består av två avdelningar, en stor avdelning med målningar och annat som fokusera på 20-talets nyskapande konstliv med främst det som kallades " nya sakligheten", och så en egen avdelning med foto av fotografen August Sander (1876-1964).

    

Men först något om tiden. Här text från utställningen:

 "  FRA KEJSERRIGE TIL REPUBLIK 1871-1933 Tyskland har været et samlet kejserrige fra 18. januar 1871, hvor det nordtyske forbund vinder den fransk-preussiske krig. Preussen, med hovedstaden Berlin, udgør den absolut største del af det nye rige. Derfor bliver den preussiske konge, Wilhelm I (1797-1888), kejser, mens den preussiske kansler, Otto von Bismarck (1815-1898), bliver rigskansler. Kejserriget består, indtil Wilhelm II (1859-1941) abdicerer 9. november 1918 som følge af Novemberrevolutionen, der to dage senere også fører til afslutningen på Første Verdenskrig. 11. august 1919 bliver Tysklands demokratiske forfatning vedtaget i byen Weimar i Thüringen, hvorefter riget kaldes Weimarrepublikken. Den består indtil 1933, hvor NSDAP’s leder, Adolf Hitler (1889-1945), bliver udnævnt til ny rigskansler og snart efter opløser Rigsdagen.

 NOVEMBERREVOLUTIONEN 1918 3.-4. november 1918 nægter besætninger på den tyske flåde at adlyde overkommandoen, da Tyskland ser ud til at tabe flådekrigen under Første Verdenskrig til briterne. Arbejder- og soldaterråd bliver etableret og kæmper for en socialistisk revolution inspireret af Oktoberrevolutionen i Rusland, 1917. Efter kejser Wilhelm II abdicerer, indsættes lederen af SPD, Friedrich Ebert (1871-1925), som ny rigskansler. Ebert ønsker stabilisering, men revolutionen fortsætter, støttet af de venstresocialistiske ’spartakister’, heriblandt kommunisterne Rosa Luxemburg (1871-1919), Franz Mehring (1846-1919) og Karl Liebknecht (1871-1919). SPD-regeringen støtter det højreorienterede Frikorps i et væbnet opgør med oprørerne, og blandt andre Luxemburg og Liebknecht myrdes i januar 1919. Det bliver Novemberrevolutionens afslutning. 11. februar 1919 bliver Ebert Weimarrepublikkens første rigspræsident.

 VERSAILLESTRAKTATEN 1919 Fredsaftalen mellem Første Verdenskrigs sejrende lande og det tabende Tyskland indgås 28. juni 1919. I aftalen fremgår det, at Tyskland skal demilitariseres, betale krigserstatninger, afgive landområder og alene påtage sig ansvaret for krigen. Frankrig mener dog, at aftalen er for lempelig og ønsker blandt andet Tyskland splittet op i mindre Bundesländer (delstater), som det har været førhen. Omvendt mener Tyskland og USA, at kravene er for hårde. Af den grund bliver USA aldrig en del af aftalen, men indgår sin egen aftale med Tyskland, den amerikansk-tyske fredstraktat, 11. november 1921 – præcis tre år efter den våbenhvile, der afsluttede Første Verdenskrig. Versaillestraktaten er medvirkende til Adolf Hitlers grundlæggelse af NSDAP den 24. februar 1920, som får vind i sejlene på baggrund af den store armod.  

WEIMARFORFATNINGEN 1919 Med det tyske riges forfatning, Weimarforfatningen, som bliver vedtaget 11. august 1919 og træder i kraft 14. august, overgår Tyskland officielt fra kejserrige til republik. Forfatningen vil ifølge indenrigsminister Eduard David (1863-1930) gøre Tyskland til ”det mest demokratiske demokrati i verden”. Det skal ske ved blandt andet at sænke stemmeretten til 20 år, sikre ægtefællers rettigheder og gøre brug af folkeafstemninger og folkeinitiativer. Weimarforfatningen viser sig dog at have et stort problem: Republikken bliver styret af en blanding af folkestyre, præsidentialisme og parlamentarisme, hvilket ikke fungerer sammen i praksis. 

HYPERINFLATION OG AMERIKANSK REDNINGSPLAN 1923-1924 Hyperinflation rammer Tyskland fra 1921. Siden Første Verdenskrig har den tyske økonomi været ustabil, og gælden efter krigsskadeerstatningen er så enorm, at Frankrig og Belgien 1. januar 1923 besætter Ruhrdistriktet for at tage det som pant. Besættelsen fører næsten til politisk sammenbrud i Weimarrepublikken, og den tyske inflation bliver så voldsom, at pengesedler, der trykkes om morgenen, intet er værd om eftermiddagen. I 1924 iværksættes Dawesplanen, ledet af den amerikanske politiker og diplomat Charles G. Dawes (1865-1951), med det formål at stabilisere den tyske økonomi. Dette skal blandt andet ske gennem et nyt kompromis for krigsskadeerstatning, udenlandske lån og en reorganisering af den tyske Reichsbank. Planen virker efter hensigten og fungerer frem til Den Store Depression i 1929. 

DE STORE TYSKE POLITISKE PARTIER I WEIMARREPUBLIKKEN REGERINGSPARTIER SPD Tysklands socialdemokrati ZP Midterpartiet DDP Det tyske demokratiske parti DVP Tysklands folkeparti YDRE VENSTREFLØJ USPD Tysklands uafhængige socialdemokratiske parti KPD Tysklands kommunistparti YDRE HØJREFLØJ DNVP Det tysknationale folkeparti NSDAP Det nationalsocialistiske tyske arbejderparti (‘Nazistpartiet’)

Något om en av konstnärerna, Otto Dix. Wilhelm Heinrich Otto Dix, född 2 december 1891 i Gera och dog 25 juli 1969 i Singen. Otto Dix var en av de främsta företrädarna för den nya sakligheten. Efter det nazistiska maktövertagandet 1933 avskedades Otto Dix från sin professorstjänst i Dresdens konstakademi. Flera av hans verk beslagtogs. 

Den nya sakligheten.  Termen myntades av den tyske konsthistorikern Gustav Freidrich Hartlaub. Kända företrädare var (om än ganska olika) Georg Schrimpf, Alexander Kanoldt, Max Beckmann, Otto Dix, Christian Schad, George Groz, Felix Nussbaum. 

Inom litteraturen kan På västfronten intet nytt (1929) av Erich Maria Remarque representera denna inriktning. Också hans Fallada, Erich Kästner kan tillskrivas verk i denna anda. 

Inom arkitekturen är den nya sakligheten en gren av den modernistiska arkitekturen och man fokuserade på hur man kunde upprätta en minimumstandard för bostäder. 

          

I en separat avdelning kunde man se fotografen August Sander (1876-1964) många foto som med sitt livsverk "Menschen des 20.Jahrhunderts" dokumenterade människor i det tyska samhället under Weimartiden. 

 

Utställning som är indelad i sju kapitel fortsatte här med Baksidan och Nya gränser. 

Nu var jag trött och lämnade denna fantastiska utställning som pågår till 19 februari 2023.